Ofte stillede spørgsmål
Fragt og levering
Hvad koster fragt?
Levering til en GLS eller Post Nord pakkeshop koster 39 kr.
Hjemmelevering koster koster 55 kr. med GLS og 60 kr. med Post Nord.
Hvor lang er leveringstiden?
Vi bestræber os på at sende din bestilling så hurtigt som muligt. Bemærk venligst at smykkerne er håndlavede og laves på bestilling.
Vi afsender din bestilling 1-3 dage efter bestilling. Derefter sendes dine smykker med GLS eller Post Nord afhængig af, hvilket fragtfirma, du vælger. GLS og Post Nord leverer normalvis din pakke 1-2 hverdage efter afsendelse. Du kan derfor forvente at modtage din pakke indenfor 2-5 hverdage efter bestilling.
Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme længere leveringstider i forbindelse med travle periode såsom julesæsonen.
Hvilke fragtfirmaer sender I med?
Vi benytter GLS og Post Nord som vores fragtleverandører. Når vi har afsendt din pakke, sørger de for, at pakken når sikkert frem til dig.
Returnering
Hvor lang tid har jeg returret?
Du får 14 dages fuld returret på køb. De 14 dage gælder fra den dag, du modtager din pakke.
Hvordan returnerer jeg?
Du kan returnere enten hele eller dele af dine bestilling i op til 14 dage efter, du har modtaget din pakke.
Du returnerer på følgende måde via vores online returportal:
- Følge dette link og udfylde den nemme returformular
- Herefter modtager du en returlabel per mail. Print denne ud
- Pak varerne forsvarligt ind
- Fastgør returlabelen på pakken og aflevér den i en valgfri GLS pakkeshop eller et valgfrit PostNord posthus (afhængig af hvad du valgte, da du udfyldte returformularen via ovenstående link)
Du kan også returnere på følgende måde:
- Send os en mail på info@perlefryd.dk hvor du oplyser os om dit ordrenummer og informerer os om, at du ønsker at returnere dele af eller hele din ordre. Skriv venligst hvilke produkter, du ønsker at reutrnerePak varerne forsvarligt ind
- Pak varerne forsvarligt ind, så de er pakket sikkert ind til transporten
- Køb selv fragt og send pakken til vores adresse: Perle Fryd Smykker Skamlingvejen 151, 6093 Sjølund
- Vi anbefaler at sende din returpakke som en pakke med sporingskode og ligeledes at få en kvittering på, at du har afsendt pakken. På den måde kan du dokumentere for os, at du har sendt pakken i tilfælde af, at den skulle blive væk undervejs i transporten.
Bemærk venligst at specialbestillinger ikke tages retur. Læs eventuel mere om fortrydelsesret og returneringer i handelsbetingelserne.
Hvad koster returfragt?
Hvis du ønsker at returnere et eller flere produkter, er du som kunde selv ansvarlig for at betale fragtomkostningerne forbundet med returneringen.
Du kan købe returfragt til 45 kr. via vores online returneringsportal lige her eller selv købe fragt.
Vi anbefaler at sende din returpakke som en pakke med sporingskode og ligeledes at få en kvittering på, at du har afsendt pakken. På den måde kan du dokumentere for os, at du har sendt pakken i tilfælde af, at den skulle blive væk undervejs i transporten.
Yderligere informationer
Hvilke materialer er smykkerne lavet af?
Vi anvender gode kvalitetsmaterialer i form af ædelmetallet sterling sølv (925) med og uden 18 karat forgyldning. På alle smykker finder du stemplet '925'. Dette stempel er et kvalitetstempel, der er din garanti for, at smykket lever op til den gældende lovgivning for ædelmetaller.
Perle Fryd Smykker er navneregistreret hos Ædelmetalkontrollen med navnestemplet 'SPO'.
Udover sterling sølv er smykkerne også designet med naturlige ferskvandsperler og forskellige naturlige halvædelsten. Bemærk venligst at farven i halvædelsten kan variere en smule i nuancerne. Ligeledes kan vores ferskvandsperler variere naturligt i form og størrelse. Derfor kan det ikke forventes, at perlerne på dine bestilte smykker har de eksakt samme former og farver som billederne.
Er der nikkel i smykkerne?
Nej, der er ikke nikkel i vores smykker. Vi anvender ædelmetallet sterling sølv (925) med og uden 18 karat forgyldning, og der er ikke nikkel i dette materiale.
Har I en fysisk butik?
Nej, vi har ikke en fysisk butik. Alt salg foregår gennem webshoppen.
Vi deltager dog i diverse designmarkeder fra tid til anden. Du er velkommen til at følge os på Facebook og Instagram, hvor vi holder dig opdateret om de kommende markeder, vi deltager på. Du kan også se de kommende markeder i vores markedskalender lige her.
Hvor og hvordan produceres smykkerne?
Smykkerne bliver både designet og håndlavet i Odense. Det er indehaveren af Perle Fryd Smykker, Signe, der står for både at designe og producere smykkerne.
Kan jeg bestille armbånd og halskæder i andre længder?
Ja, i langt de fleste tilfælde er det muligt at bestille armbånd og halskæder i netop de mål, du ønsker. Hvis ikke standardmålene passer dig, er du meget velkommen til at sende en forespørgsel på din ønskede længde på mail info@perlefryd.dk. Bemærk venligst at denne type specialbestillinger ikke tages retur.
Hvad kan jeg gøre, for at smykkerne bevarer deres farve mest muligt?
Overfaldebehandlingen på smykkerne vil slides mere eller mindre over tid, når smykkerne bruges hyppigt. For at bevare farven på dine smykker bedst muligt, kan du selv gøre en indsats. Du kan læse om gode råd til dette lige her.
Fandt du ikke svar på det, du søgte? Så er du altid meget velkommen til at kontakte os via kontaktformularen eller på mail info@perlefryd.dk
Vi besvarer din henvendelse indenfor to dage.
Sikker betaling
Vores betaling er sikker
Simpel betalingsproces
Vi har gjort betalingsprocessen nem og enkel for dig
Kontakt med os
Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os her eller på mail info@perlefryd.dk